LADIES NIGHT - DUBAI

BARNEDÅB

IMG_8773

Pilou, som den lille blev døbt igår, er Kristians bedstevens lille søn. Vi er fløjet til Danmark for at være med til barnedåben, da Kristian skulle have den flotte titel som ‘Fadder’. Desuden falder det perfekt med påsken og så er vi så heldige at familien har fri og derfor mere tid at tilbringe med os!
Flyveturen var lang med babygråd, svenske vuggeviser og turbulens hele vejen, men det er det hele værd når man ser sin savnede familie og venner igen.
Vi ankom fredag omkring middagstid, spiste aftensmad med min far og allerede kl 22 gik vi i seng. Der havde også været oppe siden kl 05 i Dubai (som svarer til kl 02 dansk tid) og var helt bombede begge to. Dagen efter var vi friske og veludhvilet og klar til barnedåb.

Alt gik efter bogen og lille Pilou var simpelthen så fin og nem. Efter kirken var der lækker mad og vin i et forsamlingshus og hele arrangementet var virkelig hyggeligt. Efter barnedåben tog vi en masse venner i byen og vi endte på den ‘Hornsleth’ i København.
Desværre hyggede  jeg mig så meget hele dagen, at jeg helt glemte at tage billeder henne til festen og i byen, men fik heldigvis nogle enkelte i kirken.
Selvom jeg selvfølgelig er ekstremt taknemmelig over at vi har mulighed for at besøge DK så ofte, så savner jeg også Dubai når jeg er her. Vejret er klart en af de ting der trækker, men det er også efterhånden blevet i Dubai at jeg føler mig mest hjemme. Hvis jeg kunne bo i Dubai og have hele min familie hos mig, så ville alt i mine øjne være perfekt. Men en uge hvor bikinien og solbrillerne er byttet ud med familien, varm the og hyggesokker er nu slet ikke så dårligt! Jeg ser i hvert fald frem til familiemiddage, min fødselsdag samt påskefrokost i løbet af denne uge og jeg er sikker på at det bliver virkelig hårdt at skulle hjem til Dubai igen efter ugen er omme. For det første fordi det altid er svært at sige farvel og ikke at se sin familie længe, men denne gang har vi ikke billetter til en anden tur til DK at se frem til, og måske endda vi ikke kommer tilbage før til jul (!?). Men den tid den sorg, jeg vil i hvert fald slutte indlægget af og tilbringe tid med familien i stedet for foran computeren 🙂 🙂

IMG_8766 IMG_8763

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LADIES NIGHT - DUBAI