FRIDAY NIGHT

NICE ONE, BAILEY….

SAM_1753 SAM_1733At vågne op til det her… Åh gud. Men det lille pus må have haft det sjovt i nattens løb. På trods af, at det er virkelig irriterende at der er toiletrulle i HELE lejligheden, er det virkelig svært at blive sur på min lille isbjørn.

Det er ved at være lang tid siden, at jeg har lavet et indlæg omkring Bailey. Jeg har også været meget i tvivl om hvad jeg skulle sige osv, men jeg føler det er en oplevelse, som jeg har brug for at dele;
Som de fleste nok kan se, er Bailey ikke en Pomeranier, som vi blev lovet, da. Da vi købte ham for et halvt års tid siden, har vi åbenbart købt ham med falske dokumenter og falske forhåbninger.
Vi ønskede os en lille bitte hund, der ville have masser af plads og god trivsel i en lejlighed, og det fik vi også til at starte med, en omkring 1 kg pelsklump fik vi med hjem med forventning om, at han maks skulle blive 2-3 kg som fuldvoksen. Det er så ikke liiiige helt det der er sket.
Bailey er nu ca. 6-7 måneder og vejer omkring 6 kg. En 6 kg Pomeranier? Nej vel? Man kan vidst godt sige at vi er blevet snydt. Allerede da det lille pus var 3 mrd gammel, mødte vi én med en hund der virkelig lignede Bailey, han var bare en Amerikansk Eskimo. Ejeren sagde også med det samme, at Bailey nok mere var en Eskimo eller måske en Japansk Spitz, end en Pomeranier.

Til at starte med, var det faktisk en Spitz jeg ønskede mig. Men da vi som sagt bor i lejlighed, ville vi hellere have os en lille hund. Vi havde forberedt os godt, ved at læse meget om Pomeraniere, så vi havde bedre idé om bl.a. temperament og opdragelse.
Der ligger utrolig mange overvejelser bag, når man skal anskaffe sig en hund, og selvom jeg følte at jeg var HELT klar til opgaven, må jeg indrømme at jeg tog fejl. Heldigvis er jeg vokset med opgaven og nu er det det mest naturlige for mig.

På trods af, at vi er blevet snydt for både informationer, ægte stamtræ og ikke mindst penge, ville jeg for intet i verden bytte Bailey for nogen eller noget andet. Han er min baby og min hverdag er så meget lysere med ham. Han er blevet en stor del af familien og han har den bedste personlighed. Desuden, er han virkelig go’ til at lære tricks!

Jeg har efterfølgende også læst på både Spitz og Amerikansk Eskimo, for at se personlighedstræk mm ved de forskellige hunderacer. Begge virker til at være super gode, trofaste og dejlige familie hunde. Jeg er i grunden bedøvende ligeglad med, hvilken race Bailey er. Det jeg ikke er ligeglade med, er dog, at jeg er blevet snydt. Vi er i kontakt med sælgeren og har været over en længere periode. Om vi evt. er så heldige at få penge tilbage eller ej, er det en principsag.
Så til dig der overvejer at få hund, tænk dig godt om inden og sørg evt. for at se forældrene til den hund du ønsker, så det er lettere at fastslå og sikre sig hundens race, hvis du går efter noget bestemt.

SAM_1760SAM_1749SAM_1748SAM_1745

3

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FRIDAY NIGHT